• Vi måler og overvåger flow
  • Vi måler og overvåger flow

Vi måler og overvåger flow

Grundlæggende for et godt resultat af al flowmåling er en definition af, hvilket produkt der måles på. Alle produkter kan befinde sig i en af 3 faser, nemlig som gas, væske eller faststof. Hvilken tilstand det enkelte produkt befinder sig i afhænger af en kombination af tryk og temperatur i systemet. Befinder produktet, der skal måles på, sig i en af overgangstilstandene - dvs. lige på grænsen mellem 2 faser - taler man om flerfase medier. At måle flow i denne tilstand vil som regel kræve særlige foranstaltninger og er absolut ikke problemfri.

Alle måleprincipper, uanset hvor avancerede de er, stiller således nogle krav til det, der skal måles - og principielt kan de på kalibreringscertifikaterne angivne afvigelser kun gælde for forhold, der modsvarer de på prøvestanden eksisterende driftsbetingelser – altså under ideelle betingelser!

I praksis er disse forhold ofte vanskelige at genskabe, og man må forsøge at tilnærme sig det ideelle ved at følge leverandørens anvisninger omkring montage af den aktuelle flowmåler. Følges disse kan man forvente at opnå en måling, der ligger inden for specifikationerne.

 

 

 

 

 

Flowmåling flowmålere til industri og erhverv

Flowmåling hos  KLINGER Denmark

Skærpede sikkerhedsprocedurer, øgede krav til produktkvaliteten, procesoptimering og beskyttelse af miljø er blot nogle af årsagerne til, at flowmåling i dag er vigtigere end nogensinde tidligere inden for industrien.

Hos KLINGER Denmark kan vi hjælpe med at dimensionere og udvælge den flowmåler, der vil passe bedst til opgaven - uanset om det drejer sig om batch- eller doserings-opgaver, regulering eller dataopsamling eller forbrugsregistrering.

KLINGER Denmarks produkter inden for flowmålere til industri og erhverv finder du her på siden.