Et termoelement består af 2 tynde metal ledere, der er samlet i den ene ende, kaldet den “varme” ende (hot junction). Den anden ende kaldes derfor den “kolde” ende (cold junction) eller referencen.
Da sammensætning af forskellige metaller alle vil have forskellige karakteristikker er termoelementer til industriel anvendelse standardiseret iht. DIN43710 og DIN IEC 584 normerne. I disse normer defineres en række termopar (metalpar) og sammenhængen mellem temperatur og elektromotorisk kraft er kortlagt.
Måling af medietemperatur er den mest almindelige måleopgave indenfor industriel måleteknik. Målingen foretages normalt af et medieberørt målesystem, hvor en sensor placeres inde i selve processen, en metode der er både robust og sikker.
Hos KLINGER kan vi tilbyde både termometre, termostater og elektroniske målinger, så vi har mulighed for at tilbyde løsninger der benyttes både til lokal og fjernvisning af temperaturen.
Du kan se hele KLINGER Danmarks produktprogram til temperaturmåling her på siden.