Siden overgangen til ”asbestfri pakningsmaterialer”, for efterhånden mange år siden, har mange brugere ledt efter et pakningsmateriale med de samme fremragende højtemperaturegenskaber, som det tidligere asbestholdige pakningsmateriale KLINGERRit havde.
KLINGER® Quantum er verdens første fiberforstærkede pakningsmateriale, som udelukkende er bundet i HNBR-gummi. Sammenholdt med den unikke produktionsproces, udviklet specielt til dette formål, kan KLINGER Quantum anvendes i applikationer med højere temperatur, og til et bredere udvalg af medier, sammenlignet med alle andre tilgængelige gummibundende fibermaterialer.
KLINGER var og er pionere indenfor udvikling af asbestfri, fiberforstærkede pakningsmaterialer, og med udvikling af KLINGER® Quantum varsler KLINGER en ny æra indenfor verdenen af pakningsteknologi.
KLINGER har gentagne gange sat milepæle for holdbarheden af kalandrerede gummibundende fiberpakninger. Det er derfor ikke uden grund at KLINGER i dag er verdens største producent af fiberpakninger.
Uanset om det er vores store SIL-serie, Quantum-serien (nu også med FDA-godkendelse), eller vores grønne pakning, Gaja, så er fiberpakninger fra KLINGER et pålideligt og stærkt valg, når det kommer til valg af tætningsmaterialer.
Med vores store udvalg af gummibundende fiberpakninger kan vi levere disse til tætning af mange forskellige medier, og disse ved temperaturer mellem ca. -50 og 350°C og tryk op til ca. 100 bar. (dog ikke max tryk og temperatur samtidig)
Er du i tvivl om, hvilket pakningsmateriale du kan anvende til din applikation, så har vi skabt denne hjælpe guide. Indtast blot dine data for din installation, og guiden vil finde det bedst egnede pakningsmateriale til dig. Prøv guiden her: https://www.klinger.co.at/en/material-selector#/filter. Alternativt sidder vores erfarne team naturligvis klar til at supportere dig pr. telefon eller via mail.