Her på siden kan du finde KLINGER Denmarks program for skydeventiler med flange. Skydeventiler med flange anvendes til afspærring af væsker og gasser, og kan leveres med stigende eller ikke stigende spindel.
Flange skydeventiler er konstrueret til at være fuldt lukket eller fuldt åben, og bør ikke bruges til regulering eller drosling af mediet.
Flange skydeventiler kan leveres med manuel betjening eller aktuator. Skydeventiler med flange er typisk med fuld lysning, hvorfor de kan bruges i systemer, hvor rensegrise skal gennem rørsystemet. En skydeventil med flanges design og materiale afhænger af de aktuelle driftsbetingelser hvor temperatur, tryk og differenstryk er afgørende.
Afspærringsventiler findes i et utal af varianter, der alle har til formål at åbne og lukke for gennemstrømning af mediet. KLINGER Denmark er særligt stærke på Butterflyventiler og Kuglehaner, sidst nævnte har et særskilt menufelt. Herudover eksisterer der utrolig mange andre typer af afspærringsventiler.
Af andre typer kan vi fremhæve sæde-, skyde-, spade-, membran-, slange-, nåle-, samt svømmeventiler, der alle hører ind under kategorien afspærringsventiler. Afhængig af applikationen har hver afspærringsventiltype sin egen funktion, med tilhørende egenskaber og fordele.
Du kan finde meget mere om vores afspærringsventilprogram her på siden.