Skrevet af Morten B. Jensen, Product Manager – Instrumenter hos KLINGER Danmark
Anvendelse af luft indgår i mange processer og brugen af trykluft er en af de mest udbredte energiformer indenfor industrien. Selvom råvaren (luften) tages fra det fri, er der temmelig store ressourcer forbundet med brug af trykluft. Således udgør produktionen af trykluft i dag ca.10% af det samlede elektricitets forbrug indenfor industrien, og derfor kan der opnås store besparelser ved at overvåge luftforbruget i anlægget.
I et normalt 7 bar trykluft system vil selv et lille hul - på bare 3mm i diameter - resultere i et tab på ca. 0,8 liter i minuttet, hvilket svarer til en årlig merudgift på omkring 10.000 kr.
Termisk masseflowmåler er den ideelle
En af de store fordele ved den termiske masseflowmåler er det store dynamikområde – et område der oftest er på 100:1 (se indlæg omkring måleprincippet). Et stort dynamikområde betyder at samme måler vil kunne måle under normal drift – og efterfølgende benyttes til at spore lækager i anlægget, når det står stille.
Et trykluftsystem er ofte opbygget som en ring med udtag til områder, anlægsafsnit og maskiner – og som regel måles forbruget til de enkelte dele. Det er som regel større rørsystemer/flowmængder der skal måles på, hvorfor der med fordel benyttes indstiksmålere, hvor de to temperaturfølere er placeret ude i spidsen hvor flowet ønskes målt. Det betyder at selve sensordelen kun udgør en ringe restriktion i rørsystemet, og derfor er vil det være velegnet til at arbejde ved meget lave driftstryk.
Indstiksmålerens største ulempe er, at det er en måling i et punkt, hvilket betyder at den optimale nøjagtighed kun kan opnås, hvor produktets hastighedsprofil er entydig defineret, og identisk med det profil der findes på kalibreringsstedet.
Erfaring har vist, at de bedste måleresultater opnås når måleren installeres på et vertikalt rør, så eventuelt kondensat kan løbe væk fra måleren, ligesom det for denne type målere – mere end nogen anden gælder – at jo længere lige rørstræk før måleren desto bedre måleresultat.
Med indstiksmålere kan man normalt ikke regne med en målenøjagtighed på bedre end +/- 2% af måleværdien i hele området – men det store dynamikområde giver måleren egenskaber der bl.a. gør den velegnet til opgaver hvor såvel måling, som lækagesporing er ønsket.
Typiske opgaver
Udover at reducere omkostningerne i forbindelse med tab, kan overvågningen benyttes til at sikre, der ikke slipper uønskede gasser ud i atmosfæren, i opgaver som:
KLINGER Denmark leverer pålidelige, højtydende løsninger skræddersyet til de mangfoldige behov i den industrielle produktionssektor. Med omfattende erfaring på tværs af forskellige produktionsindustrier tilbyder vi et bredt udvalg af produkter, herunder ventiler, pakninger, kompensatorer og instrumentering, designet til at opfylde de krævende krav i moderne industrielle applikationer.
Vi forstår, at hver producent har unikke udfordringer, fra høje tryk og temperaturer til strenge sikkerhedsstandarder. KLINGER Denmark arbejder tæt sammen med vores kunder for at levere skræddersyede løsninger, der øger operationel effektivitet, sikrer udstyrets levetid og forbedrer sikkerheden på tværs af deres drift. Vores produkter er designet til at modstå de hårdeste forhold og levere holdbar, langvarig ydeevne, som kunderne kan stole på.
Fra den indledende konsultation og produktudvikling til installation og løbende vedligeholdelse er KLINGER Denmarks engagement i kvalitet, pålidelighed og innovation tydeligt i hver fase af processen. Se mere under vores referenceprojekter og læs, hvordan KLINGER Denmark har støttet ledende industrielle producenter, og hvordan vi kan støtte din virksomheds succes og vækst.